Rigtige Mænd Sjakket er en mulighed for jer som kommune til at motivere jeres rigtige mænd til at komme i gang med en sundere livsstil, ligesom de Rigtige Mænd på tv – hvor sund mad ikke er tabu, men brændstof på motoren, og motion ikke er kedeligt, men sjovt i fællesskaber.

Sjakket er et online træningsfællesskab, hvor man får man adgang til kosttips, træningsøvelser, tests, holdudfordringer og træningsprogrammer mm. Her kan jeres mænd kan oprette en personlig profil og samles i hold her på hjemmesiden, det er gratis!

Rigtige Mænd Løbet 2018 kan være mændenes fælles mål at træne op til! (læs mere her). Når mændene har en profil på Sjakket, får de også 100 kr. i rabat på holdtilmeldingen til løbet. 

Vil du gerne have inspiration til, hvordan jeres kommune kan komme i gang med et Rigtige Mænd-forløb? 

Så kontakt: René Hansen, Delprojektleder i Rigtige Mænd Sjakket, rene@rigtigemaend.dk eller fang ham på telefon: 52 17 05 15

Hvad kan I gøre?

Flere kommuner har allerede gennemført Rigtige Mænd-forløb med succes, og vi står klar til at guide og vejlede jer på baggrund af de erfaringer.

Afhængigt af kommunes ressourcer kan der være flere måder at opstarte og understøtte initiativer.

Eksempler på forløb:

  • Markedsføring målrettet at mænd kan tilmelde sig Rigtige Mænd Sjakket gennem kommunens kanaler.
  • At arrangere et opstarts-event/informationsdag, evt. i samarbejde med en lokal forening. Her kan interesserede mænd komme og høre mere, blive introduceret til hjemmesiden og evt. gå sammen i hold på dagen.
  • At planlægge et forløb á fx 10 uger hvor mændene kan deltage i forskellige foreninger/foreningsaktiviteter. Kommunen står for planlægning og kontakt til de enkelte foreninger, men har ikke den udførende rolle. Brugerbetaling kan indgå, men skal holdes indenfor en bagatelgrænse på ca. 130 kr. i måneden. 
  • Et skræddersyet 12-ugers forløb med en sundhedskonsulent tilknyttet en gruppe af mænd.

Vi tager meget gerne en samtale omkring hvilke muligheder I har, og hvordan vi kan understøtte tiltag i jeres kommune.
Se eksempler på hvordan forskellige foreninger har lavet et Rigtige Mænd-hold HER

Billede af mændene, der deltog i Rigtige Mænd Dysten i Sønderborg. Dysten blev lavet i samarbejde mellem Sønderborg Kommune og Rigtige Mænd Sjakket